Samojedehund blandingStaldkathuskatstaldkatte
 

Gårdens fyrbenede beboere

Helt til  2003 var der mælkekvæg på gården, og nogle kvier af racen SDM blev begyndelsen på Bjerregårds flok kødkvæg. Simmentalertyren Volle ankom til gården, og opbyggningen var igang.
I flokken findes lige nu 7 køer med kalve, 5 kvier, 1 slagtefærdig tyr og 2 avlstyre.

På gården bor 4 dejlige misser. Den ældste er Tuffe, til daglig kaldet "Uffe" og han regerer over de andre, selv hunden er bange for ham. Han er gårdens staldkat selv om han også kigger indenfor i stuehuset. Næste i hiarkiet er "Dronningen" Blomst, mor til de yngste to katte på gården, Tiger og Ginger.  Blomst er en tilløbere der blev reddet fra naboens hund af Jens for snart mange år siden. Da var hun kun få måneder gammel og nu er hun en bestemt dame på 9 år. 

Blomst og Uffe kan slet ikke sammen. Uffe er en rigtig bølle overfor Blomst. Hun er hundeangst for ham og når hun er i fare så larmer Zikka familien så bliver hun reddet. Ginger er en lidt reserveret mis og vil helst selv vælge hvornår hun bliver aed. Tiger nyder tilværelsen som en kat med sløve dage og jagt om natten.

Familiehunden Zikka er alles krammebamse og Tigers bedste ven. Han elsker at få pelspleje af hende. Zikka er snart 5 år gammel og en blanding mellem en samojedehund  og en dansk/svensk gårdhund. Hun er klog og kvick i pæren. Elsker at grave efter mus og det har hun efter sin mor.

Hesteflokken på gården består af Hannes øjesten Mowgli og de to små shetlandsponyer Hikki og Lise. Mowgli er 11 år og en Kat 1 pony, stangmål 148 cm med sko. Hikki og Lise er mor og datter på henholdsvis 19 og 12 år.

 
kvægShetlandsponyerkvæggalopperende hest
Susanne & Gunnar Pedersen :: http.//quicke.mono.net
Lav din egen hjemmeside med mono.net